om at bide sig i kinden igen, igen

Det er meget mærkeligt at sidde på facebook og så lige pludselig blive ramt af en følelse af... ja, noget der minder om livets uforklarlighed og følelsers eviggyldighed. Store ord, jeg ved det godt. Men det er svært rigtig at ramme den der beskrivelse.

I hvert fald sidder jeg der og tjekker facebook ud lidt og ser af min eks-kæreste har lagt et billede op. En eller anden sjov tegning. Det er der jo sådan set ikke så meget i. Men jeg smuttede lige ind på hans profil og så ramte den, den der følelse. Af at det er meget mærkeligt at have haft et liv sammen med ham, med et menneske som jeg forestillede mig at jeg skulle være sammen med resten af mit liv. Af at det jo er et helt liv væk på mange måder. At have været så tæt på et andet menneske og nu så langt fra. At jeg kan blive ramt af et lille stik af smerte stadigvæk, fordi det var så hårdt det brud. Det er jo ikke fordi jeg har lyst til at gøre tingene om, på ingen måde. At stoppe det forhold var på mange måder rigtig, rigtig godt for os begge to. Men av, det er lidt lige som at bide sig i kinden flere gange på en dag. Det gør lige ondt hver gang.

Puha, tungsindige ord og tanker. Det er virkelig ikke det jeg gør mig mest i. Men af og til, så rammer det. Det der liv og de der følelser.