Nå men det er noget med at jeg ikke har fået skrevet så meget om de mænd der på det sidste... Faktisk kan jeg se at jeg slet ikke har fået skrevet noget som helst om den øl jeg var ude og drikke med ham med den dybe stemme. Mmm... (Ja det kommer jeg så til at tænke hver gang jeg kalder ham det). Det var sådan i december, at jeg havde afleveret et speciale, jeg var kommet hjem fra det store udland og nu skulle der både drikkes øl med venner og ses med de smukke øjne. Sikke en fest det skulle være!
Men ak, sådan skulle det ikke gå. For den mandag i december hvor alt dette skulle lykkes der blev jeg brændt af. Grumt. Dagen starter med at jeg har en aftale med de smukke øjne om at ses. Dejligt! Der var jo gået ca 1,5 måned siden sidst, så jeg havde visse behov der skulle stilles. Og han skulle herhjem. Til en fin og ryddet lejlighed. Jeg skulle også lige nå forbi uni, hvor en veninde havde afleveret sit bachelorprojekt. Sådan noget skal jo fejres. Og den smukke sangerinde som jeg bor sammen med, ville nok også kigge forbi.
Jeg får fri fra arbejde og cykler glad mod uni. Min veninde, det lækre lille nips, har tidligere skrevet at jeg skal komme og det er fedt. Jeg cykler ind på campus. Der er tomt. Jeg møder det lækre lille nips' skrivemakker der er helt smadret af at skrive opgave, drikke øller og ryge joints. De andre er taget videre får jeg at vide. Nå ja, fair nok. Så kan jeg jo cykle hjem og gøre lejlighed lækker. Den trængte nemlig gevaldigt. Gør alting meget lækkert. Også mig selv. Hvorefter jeg modtager panik-sms fra manden med de smukke øjne. Noget med "stress, snakker lige med en kollega, ringer om lidt". Han ringer og snakker. Og snakker og snakker. Om hvor træt han er af sine kolleger der har givet ham den her opgave. Og at han måske kan svinge forbi mig i en times tid. Men at det jo heller ikke er godt nok. Om vi kan rykke aftalen? Ja, okay. Så kan jeg jo altid tage til fest med det lille lækre nips og den smukke sangerinde.
Tiden går og det lille lækre nips giver ingen lyd fra sig. Den smukke sangerinde til gengæld skriver at hun er taget ud og spise par-kærestemiddag. Hmm. Så sidder man der i al sin lækkerhed. Til ingen verdens nytte. Hvad gør en kvinde så spørger I? Hun går da på facebook. Og der er han. Ham med den dybe stemme. Vi skriver lidt sammen. Han er smadret. Har drukket øl på uni tidligere. Jeg brokker. Er blevet brændt af for tredje gang på samme aften. Om han vil med ned på værtshus? Bare til en enkelt øl? Ja, selvfølgelig vil han det. Kender man sine lus på gangen? Det tror jeg vist.
Vi mødes dernede. Mig stadig i lækkert outfit. Sådan, sexet på den afslappede måde. På den der måde hvor en mand skal tænke "uh, det tøj skal pilles af snart". You know. Nå, men en øl i baren. Der er overraskende mange mennesker, så vi står op. Og snakker. Om alt muligt. Det er første gang jeg drikker øl med ham alene, så det var lidt et sats. Kan vi overhovedet snakke sammen? Er det mærkeligt? Synes han jeg er kedelig? Spørger jeg nok til ham? (ja, ja, meget date-agtige spørgsmål at stille sig selv). Vi snakker om studie, om opgaver, om samfund, om politik, vi finder et bord og sætter os, vi snakker om dating, om mænd og kvinder, om kærestesorger. Alt muligt. Det er faktisk rigtig hyggeligt. Hyggeligt og afslappet og lige som det skal være.
Efter to øl er vi begge to ret trætte. Vi rejser os for at tage hjem. Jeg siger tak, og "det var lige hvad jeg havde brug for". Vi krammer og han lader sin hånd glide langs min arm og slipper lige inden min hånd, mens han vender sig og går. Jeg kigger mig for og går over gaden. Jeg blev kun brændt af tre gange den aften tænker jeg og smiler.
Men ak, sådan skulle det ikke gå. For den mandag i december hvor alt dette skulle lykkes der blev jeg brændt af. Grumt. Dagen starter med at jeg har en aftale med de smukke øjne om at ses. Dejligt! Der var jo gået ca 1,5 måned siden sidst, så jeg havde visse behov der skulle stilles. Og han skulle herhjem. Til en fin og ryddet lejlighed. Jeg skulle også lige nå forbi uni, hvor en veninde havde afleveret sit bachelorprojekt. Sådan noget skal jo fejres. Og den smukke sangerinde som jeg bor sammen med, ville nok også kigge forbi.
Jeg får fri fra arbejde og cykler glad mod uni. Min veninde, det lækre lille nips, har tidligere skrevet at jeg skal komme og det er fedt. Jeg cykler ind på campus. Der er tomt. Jeg møder det lækre lille nips' skrivemakker der er helt smadret af at skrive opgave, drikke øller og ryge joints. De andre er taget videre får jeg at vide. Nå ja, fair nok. Så kan jeg jo cykle hjem og gøre lejlighed lækker. Den trængte nemlig gevaldigt. Gør alting meget lækkert. Også mig selv. Hvorefter jeg modtager panik-sms fra manden med de smukke øjne. Noget med "stress, snakker lige med en kollega, ringer om lidt". Han ringer og snakker. Og snakker og snakker. Om hvor træt han er af sine kolleger der har givet ham den her opgave. Og at han måske kan svinge forbi mig i en times tid. Men at det jo heller ikke er godt nok. Om vi kan rykke aftalen? Ja, okay. Så kan jeg jo altid tage til fest med det lille lækre nips og den smukke sangerinde.
Tiden går og det lille lækre nips giver ingen lyd fra sig. Den smukke sangerinde til gengæld skriver at hun er taget ud og spise par-kærestemiddag. Hmm. Så sidder man der i al sin lækkerhed. Til ingen verdens nytte. Hvad gør en kvinde så spørger I? Hun går da på facebook. Og der er han. Ham med den dybe stemme. Vi skriver lidt sammen. Han er smadret. Har drukket øl på uni tidligere. Jeg brokker. Er blevet brændt af for tredje gang på samme aften. Om han vil med ned på værtshus? Bare til en enkelt øl? Ja, selvfølgelig vil han det. Kender man sine lus på gangen? Det tror jeg vist.
Vi mødes dernede. Mig stadig i lækkert outfit. Sådan, sexet på den afslappede måde. På den der måde hvor en mand skal tænke "uh, det tøj skal pilles af snart". You know. Nå, men en øl i baren. Der er overraskende mange mennesker, så vi står op. Og snakker. Om alt muligt. Det er første gang jeg drikker øl med ham alene, så det var lidt et sats. Kan vi overhovedet snakke sammen? Er det mærkeligt? Synes han jeg er kedelig? Spørger jeg nok til ham? (ja, ja, meget date-agtige spørgsmål at stille sig selv). Vi snakker om studie, om opgaver, om samfund, om politik, vi finder et bord og sætter os, vi snakker om dating, om mænd og kvinder, om kærestesorger. Alt muligt. Det er faktisk rigtig hyggeligt. Hyggeligt og afslappet og lige som det skal være.
Efter to øl er vi begge to ret trætte. Vi rejser os for at tage hjem. Jeg siger tak, og "det var lige hvad jeg havde brug for". Vi krammer og han lader sin hånd glide langs min arm og slipper lige inden min hånd, mens han vender sig og går. Jeg kigger mig for og går over gaden. Jeg blev kun brændt af tre gange den aften tænker jeg og smiler.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar