Sommeren er slut. I hvert fald ferien. Så her kommer et indlæg, der gerne skulle følges af lidt flere end der har været den sidste måned. Sådan er det når man er en verdenskvinde der rejser over på den anden side af jorden ik? Til gengæld er jeg blevet lækkerbrun og med helt tydelige bikinistreger på ryg og baller. På ryggen endda med sløjfen helt synlig. Det er ømt kan jeg godt love jer.
Karrierekvinden har været på visit. Hun er også tilbage. I datingland. Af en eller anden grund har hun nu været udsat for to fyre inden for ganske kort tid, som er anmassende, overanalyserende, virkelighedsfjerne og uden fysisk tiltrækning. Hvad sker der for at de ikke kan tage nej for en afslutning? Men i stedet vælger at argumentere for hvorfor de skal på en ekstra date? Det er SÅ usexet. Forstår I det mænd? Vi gider sgu da på ingen måde hvis I bliver børnehavefornærmede og brokker jer over vores beslutninger. Hmm... præcis ligesom I sikkert også synes det er lidt ucharmerende hvis en kvinde gør det samm. Så lad nu være. Det er altså lidt pinligt.
Til gengæld har hende den langbenede bevæget sig ind på farligt land... K-ordet har været i spil. Uh, det er farligt, nyt og lidt angstprovokerende. De skal ud og rejse sammen. Fire dage i efteråret. Det er super romantisk i mine øjne. Og hvis nogen fortjener det er det hende. Bliver helt varm ved tanken :)
Er der mon andre jeg kan fortælle om? Flere ufarlige detaljer jeg kan dele fra min ferie? Så I ikke spørger til ham med det dejlige smil. Som havde skrevet til Den smukke sangerinde for at finde ud af om han kunne komme til at lægge en velkommen-hjem-fra-ferie-gave på min hovedpude. Ham som jeg besvimede i armene på da jeg kom hjem fra ferie, og brugte de næste 12 timer sammen med. Ham som jeg nægter at bruge K-ordet om. Selv om han tydeligvis nærmer sig det område.
Den der K-angst som ikke kan slippe sit tag i mig af en eller anden grund. Det sidder helt dybt forankret.
Jeg var en gang sammen med en fyr der læste på uni, spillede rockmusik, var intelligent og lækker. Han sagde at han følte sig restløs og urolig lige indtil den dag han tilfældigt støtte ind i hende, kvinden, på gaden. Hende han nu bor sammen med og som han fra første dag vidste at han ville få en fremtid sammen med. Ægte kærlighed, hvis jeg må sige det. Ægte forløst ren sammenhørighed og kærlighed. Den vi allesammen søger ik? Jeg ved godt at det ikke er alle der finder den. Og ind i mellem bliver jeg ramt af en grundlæggende angst for at jeg aldrig finder det. Ro.
Karrierekvinden har været på visit. Hun er også tilbage. I datingland. Af en eller anden grund har hun nu været udsat for to fyre inden for ganske kort tid, som er anmassende, overanalyserende, virkelighedsfjerne og uden fysisk tiltrækning. Hvad sker der for at de ikke kan tage nej for en afslutning? Men i stedet vælger at argumentere for hvorfor de skal på en ekstra date? Det er SÅ usexet. Forstår I det mænd? Vi gider sgu da på ingen måde hvis I bliver børnehavefornærmede og brokker jer over vores beslutninger. Hmm... præcis ligesom I sikkert også synes det er lidt ucharmerende hvis en kvinde gør det samm. Så lad nu være. Det er altså lidt pinligt.
Til gengæld har hende den langbenede bevæget sig ind på farligt land... K-ordet har været i spil. Uh, det er farligt, nyt og lidt angstprovokerende. De skal ud og rejse sammen. Fire dage i efteråret. Det er super romantisk i mine øjne. Og hvis nogen fortjener det er det hende. Bliver helt varm ved tanken :)
Er der mon andre jeg kan fortælle om? Flere ufarlige detaljer jeg kan dele fra min ferie? Så I ikke spørger til ham med det dejlige smil. Som havde skrevet til Den smukke sangerinde for at finde ud af om han kunne komme til at lægge en velkommen-hjem-fra-ferie-gave på min hovedpude. Ham som jeg besvimede i armene på da jeg kom hjem fra ferie, og brugte de næste 12 timer sammen med. Ham som jeg nægter at bruge K-ordet om. Selv om han tydeligvis nærmer sig det område.
Den der K-angst som ikke kan slippe sit tag i mig af en eller anden grund. Det sidder helt dybt forankret.
Jeg var en gang sammen med en fyr der læste på uni, spillede rockmusik, var intelligent og lækker. Han sagde at han følte sig restløs og urolig lige indtil den dag han tilfældigt støtte ind i hende, kvinden, på gaden. Hende han nu bor sammen med og som han fra første dag vidste at han ville få en fremtid sammen med. Ægte kærlighed, hvis jeg må sige det. Ægte forløst ren sammenhørighed og kærlighed. Den vi allesammen søger ik? Jeg ved godt at det ikke er alle der finder den. Og ind i mellem bliver jeg ramt af en grundlæggende angst for at jeg aldrig finder det. Ro.
I dag læste jeg det her digt af Tove Ditlevsen. "De evige tre". Beklager tungsindet.
Der er to mænd i verden
Der bestandig krydser min vej
Den ene er ham, jeg elsker
Den anden elsker mig
Den ene er i en natlig drøm
Der bor i mit mørke sind
Den anden står ved mit hjertes dør
Jeg lukker ham aldrig ind
Den ene gav mig vårligt pust
Af lykke, der snart fór hen
Den anden gav mig sit hele liv
Fik aldrig en time igen
Den ene bruser i blodets sang
Hvor elskov er ren og fri
Den anden er ét med den triste dag
Som drømmene drukner i
Hver en kvinde står mellem disse to
Forelsket, elsket og ren
En gang hvert hundredne år kan det ske
De smelter sammen til en
Der bestandig krydser min vej
Den ene er ham, jeg elsker
Den anden elsker mig
Den ene er i en natlig drøm
Der bor i mit mørke sind
Den anden står ved mit hjertes dør
Jeg lukker ham aldrig ind
Den ene gav mig vårligt pust
Af lykke, der snart fór hen
Den anden gav mig sit hele liv
Fik aldrig en time igen
Den ene bruser i blodets sang
Hvor elskov er ren og fri
Den anden er ét med den triste dag
Som drømmene drukner i
Hver en kvinde står mellem disse to
Forelsket, elsket og ren
En gang hvert hundredne år kan det ske
De smelter sammen til en
Ingen kommentarer:
Send en kommentar