Så skete det. Det som de alle havde ventet på så længe. Det, som enkelte havde holdt vejret til de var blå i hovederne af spænding, for. Den. Snakken. I ved.
Det var en morgen. Vi lå i sengen. Nøgne. Lyset faldt ind af vinduet. Han lå med ryggen til mig og overkroppen bar, så hans mandlige skuldersiluet og skuldre indbød til kærtegn. Vi havde næste lige haft sex, så det sad stadig i kroppen. Den der fornemmelse af velvære og tilfredshed der efterfølger ekstasen. Og så kom den snigende. En stemning der bredte sig fra maven og ud i rummet. Som fyldte og skubbede det rare og rolige væk, og efterlod en stemning af uro og forventning.
"Det her vi har gang i. Hvad er det egentlig?"
Et forholdsvist simpelt spørgsmål, som der er så utroligt komplekse svar på.
"Tja, hvad er det egentlig?"
Nu skal jeg jo tænke, og trække på alle de frustrerede tanker der har boblet rundt inden i de sidste måneder. Skal jeg fortælle ham om min tvivl? Om mine tanker om ham den anden? Slutte det uden forklaring? Eller...
"Det er ret hyggeligt det her."
Det er det jo. Det er faktisk helt vildt hyggeligt. God sex. Godt selskab. Ukomplicerede samtaler.
"Men jeg ved ikke om jeg er forelsket i dig."
Jeg åbner bare munden, og på en eller anden måde finder ordene deres orden og flyder ud i velformulerede sætninger, der oser af selvsikkerhed, eftertænksomhed og umiddelbarhed på en gang.
"Jeg har det lidt på samme måde."
Ja, præcis! Jeg er ikke en ener med unikke følelser omkring denne her situation. Han synes ikke jeg er den mest fantastiske kvinde på jorden, og han kan godt leve uden mig. Ingen Shakespeare kærlighed.
"Skal vi så ikke bare være bollevenner?"
"Jo."
Afklaring.
I tirsdags var han til sushi, bezzerwizzer og den bedste og længste orgasme jeg nogensinde har haft.
Det var en morgen. Vi lå i sengen. Nøgne. Lyset faldt ind af vinduet. Han lå med ryggen til mig og overkroppen bar, så hans mandlige skuldersiluet og skuldre indbød til kærtegn. Vi havde næste lige haft sex, så det sad stadig i kroppen. Den der fornemmelse af velvære og tilfredshed der efterfølger ekstasen. Og så kom den snigende. En stemning der bredte sig fra maven og ud i rummet. Som fyldte og skubbede det rare og rolige væk, og efterlod en stemning af uro og forventning.
"Det her vi har gang i. Hvad er det egentlig?"
Et forholdsvist simpelt spørgsmål, som der er så utroligt komplekse svar på.
"Tja, hvad er det egentlig?"
Nu skal jeg jo tænke, og trække på alle de frustrerede tanker der har boblet rundt inden i de sidste måneder. Skal jeg fortælle ham om min tvivl? Om mine tanker om ham den anden? Slutte det uden forklaring? Eller...
"Det er ret hyggeligt det her."
Det er det jo. Det er faktisk helt vildt hyggeligt. God sex. Godt selskab. Ukomplicerede samtaler.
"Men jeg ved ikke om jeg er forelsket i dig."
Jeg åbner bare munden, og på en eller anden måde finder ordene deres orden og flyder ud i velformulerede sætninger, der oser af selvsikkerhed, eftertænksomhed og umiddelbarhed på en gang.
"Jeg har det lidt på samme måde."
Ja, præcis! Jeg er ikke en ener med unikke følelser omkring denne her situation. Han synes ikke jeg er den mest fantastiske kvinde på jorden, og han kan godt leve uden mig. Ingen Shakespeare kærlighed.
"Skal vi så ikke bare være bollevenner?"
"Jo."
Afklaring.
I tirsdags var han til sushi, bezzerwizzer og den bedste og længste orgasme jeg nogensinde har haft.
Godt at i er enige!
SvarSletPræcis! Tænk at man er så fjollet at køre det op til det helt store drama, når virkeligheden af og til er så simpel :)
SletPS. Glad for at du stadig læser med!
Det lyder som en absolut fabelagtig løsning. If it ain't broke, don't fix it!
SvarSletDet er simpelthent så rart. Vi ses stadig som før og laver k-agtige ting som at gå i bif, på cafe og ovennævnte bezzerwizzeraften. Bare uden kedelige pligter som barnedåb, som han selv formulerede det.
Slet