Manden med de smukke øjne 2: Rendevue på Staden

Får hug for det her indlæg. Sådan er det. Jeg ved det på forhånd, fordi der er et par veninder der læser med.

Var til koncert i går, When Saints Go Machine. Jep. MEGA fedt. En gave jeg fik af studiepigerne i kandidatgave. Dagen stod på sushi og dans...

Stop. Vi starter lige forfra.

Karrierekvinden er flyttet i dag. Til Århus. Eller Aarhus som det vist hedder. I går var hun med til koncert i Den Grå Hal. En rigtig københavneraften. Vi mødtes til sushi som start på aftenen. Hyggeligt og øl og god stemning. Gik en tur rundt om kanalerne på Christianshavn. Mødte den sidste veninde, og bevægede os mod Christiania. Grinede og snakkede. Og så, der, midt på gade. Der stod han. Manden med de smukke øjne. Jeg så ham, fik øjenkontakt og så røg min mave og mit hjerte en tur op i halsen og derefter helt ned i tæerne. Lidt som en tur i Det Gyldne Tårn.

Han smilede og kom over til mig. Gav mig et kram. Spurgte om jeg skulle til koncert og håbede den blev god. Han skulle også derind med sine venner. Pigerne hev mig med videre, og karrierekvinden havde selvfølgelig spottet at jeg var en smule bleg i det. Jeg var faktisk begyndt at ryste over det hele. Tænk at en mand kan have sådan en indflydelse. Han havde duftet helt rigtigt. Hans kind mod min da vi krammede sendte kulegysninger gennem mig.

Pigerne spurgte om jeg var okay. "Ja ja, jeg er okay. Nej vi behøver ikke undgå ham.". Ind til koncerten med os, købe en fadøl. SÅ meget købe en fadøl. Stadig lidt rystet. Jeg kunne ikke lade være med at kigge efter ham. Som jeg sagde til de andre så rammer han et eller andet i mig, noget jeg ikke kan forklare.

Jeg mødte ham i baren senere på aftenen. Krammede ham i lang tid mens han spurgte om jeg havde det godt. Vi snakkede lidt sammen om løst og fast, alt imens jeg udskød min bestilling i baren. Og smilede med alt det han ramte i mig. Vi krammede igen og havde svært ved at sige farvel. Et kram der flød ud i en hånd på hans arm og to hænder der holdt om hinanden. Da jeg kom tilbage til mine veninder kunne jeg mærke en knugende fornemmelse i maven, en følelse af at jeg ikke ville se ham igen. Det var lige før jeg fik tårer i øjnene. Godt musikken startede igen.

Koncerten sluttede sent og jeg så kun Manden med de smukke øjne i et glimt da jeg stod i kø til garderoben. Vi stavrede ud af Christiania, oprigtigt glade over en dejlig aften. Musikken, dans og selskabet gjorde underværker for mit ellers tvivlsomme humør den aften. Jeg var hjemme lidt over to.

Så tænker du måske, kære læser, at det var rigeligt for en aften. Men nej. For jeg er virkelig dårlig til de der konventioner omkring dating (som du måske har bemærket). Så jeg skrev en besked til ham. "Dejligt at møde dig i aften". For det var det jo. Det VAR dejligt at se ham. Og ventede. Og så skrev han. At det var dejligt at se mig smile. At det var svært at sige farvel til mig. At han havde lyst til at se mig. Så jeg fik på en eller anden måde inviteret ham herhjem. Kl 3 om natten. Virkelig fornuftigt ikke sandt? Og pludselig var han der. I min entre stod han. Kyssede mig intenst. Holdt om mig. Lå i min seng. Jeg kyssede ham. Holdt om ham. Snakkede uafbrudt. Duftede helt rigtigt. Efterlod den rigtige duft i mit sengetøj. Gik ud af døren med et "vi ses". Efterlod mig med en usikkerhed om hvornår vi ses.  Efterlod mig med usikre følelser og et omtumlet hoved. Men med den helt rigtige duft i sengetøjet.

Igen.

Den store finale...

Så oprandt dagen sgu. Jeg er færdiguddannet. Helt færdig. Og så med et 12-tal som afslutning. Jeg er lidt benovet. Og vildt glad. Helt vildt glad. Så glad at jeg faktisk sad og fik tårer i øjnene da jeg læste den mail min vejleder havde sendt mig med besked om at de nu havde bedømt specialet. Til 12 (tolv). Sådan stod der. Der er sat et punktum på en eller anden mærkelig måde.

Måske er det derfor jeg i lørdags valgte at kaste ca 15 års livs-modenhed bort og begive mig ud i et veninde-skænderi-drama af den helt særlige slags. Den slags hvor man står og græder nede på gaden. Og hvor man går op igen for at snakke ud om tingene. Og ender med at være i seng kl 5, for at stå op kl 7 og tage på arbejde. Shit altså. Det er sgu dumt.

Det kunne også være en reaktion på at jeg har menstruation. Det er sådan set en ren og skær indsigt i hvordan mine hormoner påvirker mit humør. Jeg bliver hidsig, sur og ret utiltalende. Åbenbart. Men kun når det er krydret med manglende søvn og for meget alkohol.

Oven i hatten har jeg lige været et smut forbi manden med de smukke øjne. Med kroppen fuld af menstruation. Så gæt engang hvor meget sukker der faldt af til mig. Ze-ro! Til gengæld fik han et blow-job af den gode slags. Så nu er jeg endnu mere trængende end før. Pointerede også kraftigt overfor ham at timingen næste gang skal være væsentligt bedre. Hvilket han var meget enig i. Så aftenen ikke endnu engang består af at flade ud til en film og falde i søvn sammen. Det er super hyggeligt, det er det. Men det er ikke sex. Åh, hvor jeg har brug for at vi rammer en bedre dato næste gang!

Så alt i alt er det måske ikke så mærkeligt hvis jeg svinger lidt ud på det følelsesmæssige barometer for tiden. Der sker lidt meget. Nu skal jeg jo også til at være rigtig arbejdsløs. Bum.

Nå ja, og så har min farfar sgu givet mig en bil i kandidatgave.