Manden med de smukke øjne 2: Rendevue på Staden

Får hug for det her indlæg. Sådan er det. Jeg ved det på forhånd, fordi der er et par veninder der læser med.

Var til koncert i går, When Saints Go Machine. Jep. MEGA fedt. En gave jeg fik af studiepigerne i kandidatgave. Dagen stod på sushi og dans...

Stop. Vi starter lige forfra.

Karrierekvinden er flyttet i dag. Til Århus. Eller Aarhus som det vist hedder. I går var hun med til koncert i Den Grå Hal. En rigtig københavneraften. Vi mødtes til sushi som start på aftenen. Hyggeligt og øl og god stemning. Gik en tur rundt om kanalerne på Christianshavn. Mødte den sidste veninde, og bevægede os mod Christiania. Grinede og snakkede. Og så, der, midt på gade. Der stod han. Manden med de smukke øjne. Jeg så ham, fik øjenkontakt og så røg min mave og mit hjerte en tur op i halsen og derefter helt ned i tæerne. Lidt som en tur i Det Gyldne Tårn.

Han smilede og kom over til mig. Gav mig et kram. Spurgte om jeg skulle til koncert og håbede den blev god. Han skulle også derind med sine venner. Pigerne hev mig med videre, og karrierekvinden havde selvfølgelig spottet at jeg var en smule bleg i det. Jeg var faktisk begyndt at ryste over det hele. Tænk at en mand kan have sådan en indflydelse. Han havde duftet helt rigtigt. Hans kind mod min da vi krammede sendte kulegysninger gennem mig.

Pigerne spurgte om jeg var okay. "Ja ja, jeg er okay. Nej vi behøver ikke undgå ham.". Ind til koncerten med os, købe en fadøl. SÅ meget købe en fadøl. Stadig lidt rystet. Jeg kunne ikke lade være med at kigge efter ham. Som jeg sagde til de andre så rammer han et eller andet i mig, noget jeg ikke kan forklare.

Jeg mødte ham i baren senere på aftenen. Krammede ham i lang tid mens han spurgte om jeg havde det godt. Vi snakkede lidt sammen om løst og fast, alt imens jeg udskød min bestilling i baren. Og smilede med alt det han ramte i mig. Vi krammede igen og havde svært ved at sige farvel. Et kram der flød ud i en hånd på hans arm og to hænder der holdt om hinanden. Da jeg kom tilbage til mine veninder kunne jeg mærke en knugende fornemmelse i maven, en følelse af at jeg ikke ville se ham igen. Det var lige før jeg fik tårer i øjnene. Godt musikken startede igen.

Koncerten sluttede sent og jeg så kun Manden med de smukke øjne i et glimt da jeg stod i kø til garderoben. Vi stavrede ud af Christiania, oprigtigt glade over en dejlig aften. Musikken, dans og selskabet gjorde underværker for mit ellers tvivlsomme humør den aften. Jeg var hjemme lidt over to.

Så tænker du måske, kære læser, at det var rigeligt for en aften. Men nej. For jeg er virkelig dårlig til de der konventioner omkring dating (som du måske har bemærket). Så jeg skrev en besked til ham. "Dejligt at møde dig i aften". For det var det jo. Det VAR dejligt at se ham. Og ventede. Og så skrev han. At det var dejligt at se mig smile. At det var svært at sige farvel til mig. At han havde lyst til at se mig. Så jeg fik på en eller anden måde inviteret ham herhjem. Kl 3 om natten. Virkelig fornuftigt ikke sandt? Og pludselig var han der. I min entre stod han. Kyssede mig intenst. Holdt om mig. Lå i min seng. Jeg kyssede ham. Holdt om ham. Snakkede uafbrudt. Duftede helt rigtigt. Efterlod den rigtige duft i mit sengetøj. Gik ud af døren med et "vi ses". Efterlod mig med en usikkerhed om hvornår vi ses.  Efterlod mig med usikre følelser og et omtumlet hoved. Men med den helt rigtige duft i sengetøjet.

Igen.