Har været kastet ud i en regulær krise på det sidste. Både på grund af mænd, arbejde, jobsøgning og livet generelt. Så slem en krise at jeg har haft jeg-bliver-bare-liggende-her-i-sengen dage, med en overbevisning om at så løste det hele nok sig selv. Forfærdeligt er lige hvad det har været. Tragikomisk kan man også kalde det.
Mest fordi en kvinde der har mænd på krogen, job pt, netværk og livsgejst kan spekulere sig halvt sindssyg. "Åh hvor har jeg det hårdt fordi jeg synes godt om to mænd." "Åh hvor er det hårdt at være startet på et job hvor de giver mig ansvar." "Åh hvor er det hårdt at få afslag på jobs jeg ikke er kvalificeret til." "Åh jeg er 28 og har mange ting om ørerne." Bla, bla, bla... Du kunne også bare nyde det ik? Sådan helt Carpe Diem agtigt nyde livet, dagen, øjeblikket.
Når min kusines mand kan koge mine problemer ned til "slå plat eller krone", så bliver det hele sat lidt i perspektiv. Specielt fordi min kusine og hendes mand har været igennem lige en tand mere end de fleste da min kusine for ca to år siden var ved at dø af leukemi og i januar fødte sit fjerde barn. Det handler om at vælge. Om det så er at vælge mellem to mænd, et positivt syn på sine arbejdsopgaver eller et positivt syn på livet, sådan overordnet set, det kommer vel ud på et.
Det handler om at vælge sine kampe, hvilket jeg øver mig i dagligt. Særligt når jeg er i rum med min mor. Hvilke mennesker giver mig livsenergi og hvilke dræner mig er et spørgsmål om at de får LOV til at påvirke mig. Huske at lytte til god musik og nynne med på cyklen eller danse alene rundt derhjemme. Drikke god kaffe og grine og flade ud. Og ikke mindst, at sidde i solen og bare være. Lige der.
Beklager hvis det blev lidt hippie-flippet.
Mest fordi en kvinde der har mænd på krogen, job pt, netværk og livsgejst kan spekulere sig halvt sindssyg. "Åh hvor har jeg det hårdt fordi jeg synes godt om to mænd." "Åh hvor er det hårdt at være startet på et job hvor de giver mig ansvar." "Åh hvor er det hårdt at få afslag på jobs jeg ikke er kvalificeret til." "Åh jeg er 28 og har mange ting om ørerne." Bla, bla, bla... Du kunne også bare nyde det ik? Sådan helt Carpe Diem agtigt nyde livet, dagen, øjeblikket.
Når min kusines mand kan koge mine problemer ned til "slå plat eller krone", så bliver det hele sat lidt i perspektiv. Specielt fordi min kusine og hendes mand har været igennem lige en tand mere end de fleste da min kusine for ca to år siden var ved at dø af leukemi og i januar fødte sit fjerde barn. Det handler om at vælge. Om det så er at vælge mellem to mænd, et positivt syn på sine arbejdsopgaver eller et positivt syn på livet, sådan overordnet set, det kommer vel ud på et.
Det handler om at vælge sine kampe, hvilket jeg øver mig i dagligt. Særligt når jeg er i rum med min mor. Hvilke mennesker giver mig livsenergi og hvilke dræner mig er et spørgsmål om at de får LOV til at påvirke mig. Huske at lytte til god musik og nynne med på cyklen eller danse alene rundt derhjemme. Drikke god kaffe og grine og flade ud. Og ikke mindst, at sidde i solen og bare være. Lige der.
Beklager hvis det blev lidt hippie-flippet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar