mandag den 22. april 2013

Et knap så opmuntrende indlæg

Drømte om sex med min ex i nat. Den gamle ex. Ham der som jeg gik fra med store traumatiske følelser som følge.

Manden med det dejlige smil er definitivt ikke en mulighed. Han ser en anden. Blev briefet i weekenden. Frivilligt opsøgende. Ufrivilligt sug i maven.

Arbejder på en 95% kvindearbejdsplads. Eneste mandlige tætte kollega er tydeligvis bøsse.

Kusinen leger Kirsten Giftekniv og prøver at smede mig sammen med 15 år ældre mand der løber marathon.

Får helt fysisk ondt i røven af mit arbejde. På den der, jeg har smerter i halebenet-måde.

Får ondt. I røven. Af mit arbejde. Af mit ARBEJDE!

Foråret må simplethen diske op med nogle lækkerier snart. Det er jo lige til at få lange løg af det her.