mandag den 26. september 2011

om manden, pessimister og tak-sigelser

Nu spøger han igen, ham der med øjnene. For helvede hvor er det irriterende at en mand som man næsten dater kan fylde så meget og påvirke ens humør. Sidder og ser Pessimisterne på DR2 og tænker at nogen af de der øvelser kunne være meget brugbare når man depri'er den over mænd, speciale og alt det andet.

Tilbage til manden. Har set ham igen. Efter alt, alt for lang tid er det lykkedes at lave en aftale med ham. Skrev til ham og spurgte efter hans sekretær. Hvilket udløste en aftale søndag aften. Det var dejligt at se ham igen jo. For han er jo dejlig. Og så, ja så indtrådte den let paniske stemning da han nævnte ordet forelsket. Kan faktisk ikke huske præcis hvordan det fik plads i samtalen. Noget med at spille med åbne kort og hvor meget vi hver især ligger i det her dating-forholds-noget. "Jeg kan ikke sige jeg er forelsket" tror jeg han sagde. Jamen, øhm... hvem sagde lige noget om at være forelsket? Knytter hænderne og råber "IHH" meget højt indeni. Så slap dog af og nyd det i stedet for at panikke!

Og hans panik medførte altså så en gevaldig humørsvingning hos mig i dag. Så tilbage til Pessimisterne og deres lykkeøvelser. Man skal åbenbart have tre positive oplevelser med sig for at opveje en negativ. Så positiv'er away ved at tænke på dejlige mennesker, snakke i telefon med Den Langbenede og min gode ven Den Ordblinde. Så igen, tak. Tak for dejlige mennesker og dejlig roomie. Tak for god kaffe og solskin i september. Tak for fed musik og fantastisk sex. Tak for gode stunder med rødvin og smittende latter. Så. Nu kan alt det negative bare komme an!

lørdag den 24. september 2011

øv altså... med tak på

Sidder her og hoster, med propper i ørerne og en ualmindelig stor lyst til at begrave mig selv i dynerne med en kop te. Øv altså. Det er sgu ikke så fremmende for hverken specialeskrivningen eller hjemmepusleriet. Og så prøver jeg desperat at komme af med en vagt på arbejdet i morgen. For ærlig talt, hvem har lyst til at få serveret en kop kaffe af en kvinde der ser ud som en røv der er træt at af skide. Sådan føles det i hvert fald lige nu. Øv altså. Hader HADER at være syg. Sådan virkelig hader. Det er faktisk nok noget af det eneste i denne verden jeg oprigtigt hader. Specielt når det er sådan noget sygdom hvor man ikke er helt lagt ned med febervildelse og brækkede ben, men bare skrænter ad helvedes til. Øv altså.

Så er det rart at bo sammen med den smukke sangerinde der bager morgenbrød og smiler med hele kroppen. Så bliver verden bare lidt rarere. 

tirsdag den 20. september 2011

næsten-aftaler og brækkede fingre

Er ikke helt sikker på om det er godt eller skidt når man er lidt begejstret for at have en næsten-aftale i morgen med de smukke øjne. Det er i hvert fald ikke forbi kommunikationen med ham kommer i overflod. Det er nok det der brækkede-sms-fingre-syndrom som en del mænd åbenbart lider af. Og en ungkarle-kalender der ikke levner meget plads til dates med en kvinde. Arbejdet er han ret dedikeret til, og vennerne bruger han meget tid på. Og det er jo også det. Det er jo lige præcis det der er så fedt og charmerende ved ham ik? At han faktisk synes at det han laver er vildt fedt og at han hviler i det. At han synes det er vigtigt at bruge tid med sine venner og gå i byen og komme hjem kl 8 om morgenen.

Det ville nu bare være meget fedt at kunne se frem til en aften hvor der var tid til at kigge lidt ind i de der smukke øjne. Fordi... UH, så glemmer jeg alt det andet. Så er han bare dejlig.

onsdag den 14. september 2011

de usikre smukke øjne

Fik besøg af de smukke øjne i fredags. Det vil sige, det var faktisk nat, omkring kl 2 da der tikkede en sms ind på telefonen. At han gerne ville se mig snart og at det var lidt dumt for han var fuld og havde været til koncert. Men ja, jeg ville sgu da gerne se ham. Der er ligesom gået over to uger siden sidst. Så spurgte om han ikke kom hjem til mig. Og tænk, han er usikker og synes det hele er svært. En mand på 30 år synes det er svært med en kvinde han har set fire gange i alt. Jamen altså.

Nogen gange må de der mænd godt huske at trække vejret og overveje at vi kvinder måske også gerne vil lære dem lidt at kende inden vi planlægger en tur til kirken. Jeg mener, fire gange i alt. Hvad er der lige at blive usikker over? I hvert fald var det dejligt at se ham, kysse med ham, kramme ham. Mmm... Intet er usikkert lige der, i det øjeblik.

torsdag den 8. september 2011

om smålighed og storhed

Funderer lidt over smålighed ind i mellem. Som når ens veninde kalder folk grimme hvis hun er såret over deres handlinger. Ens anden veninde der har fodret mig med uhyggeligt mange detaljer om sin kæreste som jeg aldrig, ALDRIG må sige videre. Selvfølgelig delt når hun har været lidt sur på ham. Eller en ven der synes at det er for dårligt at jeg bruger tid på at fejre min fødselsdag, når jeg har meldt fra på en masse andre sociale og frivillige aktiviteter pga specialet. Når jeg tænker på det, så bliver jeg sgu trist indeni. For jeg synes som udgangspunkt de fleste mennesker er smukke, dejlige og helt fantastiske på hver ders måde. Bare kald mig naiv.

Men så funderer jeg heldigvis også over storhed. Som når min roomie bager boller. Min studiekammerat gerne vil mødes til frokost, selv om jeg har haft hende lidt på lavt blus siden hun afleverede. Eller når jeg bliver inviteret i biffen af nogle venner jeg ikke har set i meget lang tid. Eller når min X fortæller mig at jeg er hans stjerne og at han har fundet balance i sit liv igen, og håber at jeg stadig vil mødes med ham til kaffe. Og det selv om jeg sårede ham grusomt da jeg gik fra ham for 1,5 år siden. Så bliver jeg helt glad og rørt, for mennesker er sgu smukke, dejlige og fantastiske.

tirsdag den 6. september 2011

fucking overspringshandlinger

Så sidder man her en fucking tirsdag og overvejer hvad man har lavet siden sidste blogging... Speciale? Nej. Ordnet mapper og papirer? Næ. Været til cykelsmeden? Nope. Okay, holdt lige fødselsdag i weekenden. Det må vel være en kvinde forundt at fejre sig selv lidt ind i mellem. Men i dag for eksempel har jeg været på Uni, hvor jeg brugte det meste af tiden på at tjekke facebook, e-mail og coolstuff.com. Så altså, fucking overspringshandlinger. Og det bitre udtryk bunder selvfølgelig i at de smukke øjne ikke har skrevet siden i torsdags. Torsdag! Og der er nu gået to uger siden vi kyssede hinanden farvel på gaden med et "vi ses", og smil og sådan. To fucking uger. Hmm. Så det er lidt svært at koncentrere sig om det der speciale og alle de ting man bør ordne.

Okay, har faktisk gjort én konstruktiv ting på det sidste. Første voksenjobansøgning er sendt afsted. Shit. Så bliver man lidt glad igen alligevel. Af sådan en fucking fed overspringshandling.