Funderer lidt over smålighed ind i mellem. Som når ens veninde kalder folk grimme hvis hun er såret over deres handlinger. Ens anden veninde der har fodret mig med uhyggeligt mange detaljer om sin kæreste som jeg aldrig, ALDRIG må sige videre. Selvfølgelig delt når hun har været lidt sur på ham. Eller en ven der synes at det er for dårligt at jeg bruger tid på at fejre min fødselsdag, når jeg har meldt fra på en masse andre sociale og frivillige aktiviteter pga specialet. Når jeg tænker på det, så bliver jeg sgu trist indeni. For jeg synes som udgangspunkt de fleste mennesker er smukke, dejlige og helt fantastiske på hver ders måde. Bare kald mig naiv.
Men så funderer jeg heldigvis også over storhed. Som når min roomie bager boller. Min studiekammerat gerne vil mødes til frokost, selv om jeg har haft hende lidt på lavt blus siden hun afleverede. Eller når jeg bliver inviteret i biffen af nogle venner jeg ikke har set i meget lang tid. Eller når min X fortæller mig at jeg er hans stjerne og at han har fundet balance i sit liv igen, og håber at jeg stadig vil mødes med ham til kaffe. Og det selv om jeg sårede ham grusomt da jeg gik fra ham for 1,5 år siden. Så bliver jeg helt glad og rørt, for mennesker er sgu smukke, dejlige og fantastiske.
Men så funderer jeg heldigvis også over storhed. Som når min roomie bager boller. Min studiekammerat gerne vil mødes til frokost, selv om jeg har haft hende lidt på lavt blus siden hun afleverede. Eller når jeg bliver inviteret i biffen af nogle venner jeg ikke har set i meget lang tid. Eller når min X fortæller mig at jeg er hans stjerne og at han har fundet balance i sit liv igen, og håber at jeg stadig vil mødes med ham til kaffe. Og det selv om jeg sårede ham grusomt da jeg gik fra ham for 1,5 år siden. Så bliver jeg helt glad og rørt, for mennesker er sgu smukke, dejlige og fantastiske.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar