mandag den 26. september 2011

om manden, pessimister og tak-sigelser

Nu spøger han igen, ham der med øjnene. For helvede hvor er det irriterende at en mand som man næsten dater kan fylde så meget og påvirke ens humør. Sidder og ser Pessimisterne på DR2 og tænker at nogen af de der øvelser kunne være meget brugbare når man depri'er den over mænd, speciale og alt det andet.

Tilbage til manden. Har set ham igen. Efter alt, alt for lang tid er det lykkedes at lave en aftale med ham. Skrev til ham og spurgte efter hans sekretær. Hvilket udløste en aftale søndag aften. Det var dejligt at se ham igen jo. For han er jo dejlig. Og så, ja så indtrådte den let paniske stemning da han nævnte ordet forelsket. Kan faktisk ikke huske præcis hvordan det fik plads i samtalen. Noget med at spille med åbne kort og hvor meget vi hver især ligger i det her dating-forholds-noget. "Jeg kan ikke sige jeg er forelsket" tror jeg han sagde. Jamen, øhm... hvem sagde lige noget om at være forelsket? Knytter hænderne og råber "IHH" meget højt indeni. Så slap dog af og nyd det i stedet for at panikke!

Og hans panik medførte altså så en gevaldig humørsvingning hos mig i dag. Så tilbage til Pessimisterne og deres lykkeøvelser. Man skal åbenbart have tre positive oplevelser med sig for at opveje en negativ. Så positiv'er away ved at tænke på dejlige mennesker, snakke i telefon med Den Langbenede og min gode ven Den Ordblinde. Så igen, tak. Tak for dejlige mennesker og dejlig roomie. Tak for god kaffe og solskin i september. Tak for fed musik og fantastisk sex. Tak for gode stunder med rødvin og smittende latter. Så. Nu kan alt det negative bare komme an!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar