lørdag den 30. marts 2013

I eat rejection for breakfast!

Det går sgu ikke så fremragende med de mænd der. Enten er de ikke interesserede i mig eller også er jeg ikke interesseret i dem. Bummer. Fik dog tiltusket mig lidt sukker forleden. Det var det der med en kælder i et kollektiv. Jeg gættede hans uddannelse. Han tog mig i hånden. Vi tog hjem til ham. Og her blev det tydeligt, nøjagtigt hvor lave mine standarder bliver når jeg ikke har fået noget i flere måneder (Og ja, jeg ved godt at der er kvinder derude der går i meget længere tid uden, men bare vær med ik'). En madras på gulvet i en kælder i et kollektiv. Bliver det meget lavere? Ikke en hvilken som helst madras. En madras der var smallere end en madras fysisk burde kunne være. Op af vandrørene. Jøsses.

Men jeg fik da lidt middelmådig sex ud af det. Bevares. Det skal han da have credit for.

Mit sexliv er nu så kedeligt, at jeg blogger to gange om samme runde middelmådige sex.

Var på date forleden. Det var - surprise - ikke noget at råbe hurra for.

Jeg tager ikke på date med den rødhårede jyde. Jeg tager IKKE på date med den rødhårede jyde!

Men ærlig talt. Begynder man at udskille en eller anden form for lugt når man nærmer sig de 30 og ikke har fået noget i lang tid? Og hvad er løsningen? Masser af parfume og tilrøgede bodegaer? Ok, jeg er på!

mandag den 18. marts 2013

Der var en, der var to, der var tre små mænd

Rødhårede mænd for at det ikke skal være løgn.

Var på date i fredags. Ikke helt dårligt. Han er vældig sød. Rødhåret. Pæn. Høj. Conversesko. Hvad kan en pige ønske sig mere?

Blev kontaktet af den rødhårede jyde i sidste uge. Kaffe eller øl? Efter to års tavshed. Jo jo da. Det gør jeg lige. Hmm.

Har kontakt til manden med det dejlige smil igen. Okay. Jeg skrev til manden med det dejlige smil. Fordi jeg stadig savner ham. Men også fordi han er ret dejlig og man skal have dejlige mennesker i sit liv. Aner stadig ikke om han ser hende. Hende han valgte frem for mig.

Skal jeg gøre rent bord og smide ham jeg knaldede i weekenden med? Så er det faktisk fire stk. Middelmådig sex. I et kollektiv. I en kælder. Can I get any lower?

Har spist popcorn til aftensmad. Her ligner stadig lidt... I ved, det der med at bo som en sindsyg.

torsdag den 14. marts 2013

Bare de ikke opdager jeg bor som en psykisk syg...

Eller i hvert fald sådan som jeg forestiller mig at en psykisk syg bor. Vent. Det er ikke sandt. Jeg ved med sikkerhed at min psykisk syge overbo støvsuger oftere end mig. Crap.

Det er jo derfor jeg inviterer venner på besøg eller mænd med hjem. Det er ikke fordi jeg bliver et rigere menneske af at have dem i mit hjem. Teknisk set kunne jeg jo bare mødes med dem i deres hjem. På barer eller caféer. I parker med take away kaffe. De behøver ikke som sådan at komme indenfor i min lejlighed. Lige bortset fra at det tvinger mig til rent faktisk at forholde mig til hvordan min lejlighed ser ud.

Nullermænd i hjørnerne. Papirer på gulvet. Vasketøj der skal samles op eller foldes sammen. Opvask der skal ryddes væk. Badeværelse der skal afkalkes.

Men seriøst, jeg hyrer snart en rangøringsdame så de ikke opdager at jeg bor som... en der hader at gøre rent?

lørdag den 2. marts 2013

Indlæg nr 100

Wow! Midt i hjerte-smerte, larmende overbo, påtrængende mor, arbejdskvaler og afvisninger på stribe er jeg faktisk nået til det magiske tal. 100. Det er alligevel lidt vildt. Det er her mange bloggere stopper op og overvejer deres ord og tanker. Altså igen. For det er jo lidt konceptet i forvejen ik'? At vi overvejer vores ord og tanker?

Der er også nogen derude i blogland der svarer på spørgsmål fra de trofaste læsere. Hvad vil I gerne høre? Hvad har jeg ikke fortalt endnu? Eller omvendt. Spørger læserne om sjove, fantastiske historier fra deres liv.

Så hvad gør jeg nu. Sidder her natten til lørdag. Lidt for sulten, lidt for træt, lidt for ædru, lidt heartbroken, lidt efterladt.

Så hvad gør en klog kvinde? Jeg tror sgu jeg går i seng og sover på det. Og så forventer jeg at der begynder at trille noget kærlighed ind på kontoen snart! Kan du så forstå det, hvem du end er derude!?!

Nå, men et lille treat kan jeg måske komme med. Jeg tror aldrig jeg har fortalt "Den klamme sexhistorie". Har jeg? Ikke umiddelbart i følge min hurtige søgning i de tidligere indlæg. Sæt dig godt til rette. Den er fremragende. Og til dem der kender mig, ja, det er den om sex, sæd og Roskilde.

Der var engang en ung kvinde...

Jeg var nyligt blevet single efter mange års trofast og monogamt forhold. Efter det lange forhold var jeg i gang med at "løbe hornene af mig" som det hedder så fint. Knaldede med mænd kunne man også fristes til at sige. En del faktisk. Sommeren indtræf og skæbnen ville at jeg havde meldt sig på et arbejdshold i Roskilde for at kunne tage på en årlig musikfestival. Mere præcist et skraldehold på Roskilde Festival'en. Jeg var glad og klar til at nyde livet på ægte festival manér. Jeg startede første aften med at nedlægge en ungersvend som jeg havde et godt øje til. Sex første aften, se det var en start. At det var i et telt midt i en yderst aktiv lejrfest fjernede ikke opmærksomheden fra akten. Sådan da. Det var lidt svært da de festende unge mennesker højlydt kommenterede hvad der foregik i teltet, men nuvel.

Næste dag skinnede solen og jeg var glad og tilfreds. Teltsex. Det var en første. Jeg festede videre de næste par dage med mine venner og nød livet som single. Jeg scorede endda endnu en mand. Og hvordan gjorde jeg det, spørger du? Jo såmænd ved at sidde en sen aften på en kasse ved en bar. Såre simpelt. Mums. En rødhåret sømand. Sex på en luftmadras der var halvflad, men stadig sex.

Så indtraf det enhver kvinde frygter og hader på en festival. Menstruation. Shit, altså. Midt i en uge der betyder fest og farver. Godt jeg arbejde og kunne benytte mig af mindre klamme toiletter. Dagene gik med musik, fest og skraldearbejde. Fandt blandt andet 200 kr. Yes!

Sidste aften betød fest. Det betød Prince på Orange og efterfest på Arena. God stemning, pæne mænd. Nej, lækre mænd. Jeg dansede og flirtede med hele universet føltes det som. Ud af det blå dukkede der pludselig en fyr op. Lav gut med fjollet hat og hæs stemme. Ikke smuk eller lækker, men der var nu noget. Han kyssede godt. Mmm. Det kan jeg huske. Jeg kan også huske at vi gik udenfor. Efterlod mine veninder indenfor. "Mit eller dit telt?" Helt klart mit, eftersom hans telt var pakket ned. Vi travede afsted kl. 4 om morgenen gennem den efterhånden affolkede teltplads. Fandt min lejr og kravlede indenfor. Skulle til at have sex. Menstruationen var heldigvis stoppet tidligere den dag. Jeg fandt kondom frem. Det gik i stykker. Jeg fandt et nyt frem. Det strammede sagde han. Jeg tror gerne på ham.

Vi tager lige en pause her, så alle er med på at det betyder *stor*.

"Fejler du noget?" spurgte jeg. "Hvad, nej!" sagde han. Hvad gør en singlekvinde kl. 4 om morgenen? Ja, hvad tror du. Vi havde sex. God sex faktisk. Han var lige ved, og... trækker sig ud. Det var jeg ikke lige forberedt på. Fik drejet mig en smule i samme øjeblik. Han rammer mig i håret med, ja... sæd. Øv. Ad. Vi lå lidt. Hende den langbenede spørger om jeg har husket hendes ting oppe fra Arena. Aha, vi har haft publikum. Fedt.

Jeg rejste mig og tog tøj på. Skulle nå den sidste vagt inden årets festival er slut. Op og samle skrald. Fordrukken og for klam. Vendte tilbage efter vagten var slut med humøret højt. Det var trods alt godt vejr. Vi pakkede sammen. Min mor hentede os i lånt bil. Vi bar tingene op til bilen og jeg satte mig ind på forsædet. De andre blev sat af og vi kører mod mit hjem. Jeg tog min rygsæk på ryggen, allerede klar til et bad, og går hen mod hoveddøren. Der hænger en seddel. "Der er lukket for det varme vand i dag". Jeg blev så meget slået ud af den besked at min mor måtte panikstyre. Blev kørt hjem til hende til varmt bad og rent tøj. Puha.

Okay, skal vi lige samle op. Sex, sex, menstruation, sex, sæd i håret, skrald, køretur med mutti med sæd i håret, intet varmt vand. Nå ja, jeg går forresten ikke i bad når jeg er på Roskilde.

Åh, det var tider! Suk.