tirsdag den 20. september 2011

næsten-aftaler og brækkede fingre

Er ikke helt sikker på om det er godt eller skidt når man er lidt begejstret for at have en næsten-aftale i morgen med de smukke øjne. Det er i hvert fald ikke forbi kommunikationen med ham kommer i overflod. Det er nok det der brækkede-sms-fingre-syndrom som en del mænd åbenbart lider af. Og en ungkarle-kalender der ikke levner meget plads til dates med en kvinde. Arbejdet er han ret dedikeret til, og vennerne bruger han meget tid på. Og det er jo også det. Det er jo lige præcis det der er så fedt og charmerende ved ham ik? At han faktisk synes at det han laver er vildt fedt og at han hviler i det. At han synes det er vigtigt at bruge tid med sine venner og gå i byen og komme hjem kl 8 om morgenen.

Det ville nu bare være meget fedt at kunne se frem til en aften hvor der var tid til at kigge lidt ind i de der smukke øjne. Fordi... UH, så glemmer jeg alt det andet. Så er han bare dejlig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar