mandag den 27. august 2012

Jeg glemmer jo helt...

At sige tak til jer der læser med. Dem der kender mig i det virkelige liv, og dem der kender mig herinde. Dem der har fulgt med fra starten og dem der lige er kommet til. Dem der læser alle indlæg om dem der hopper rundt. Dem der kommentarer og dem der bare læser. Dem der klukker og dem der smiler. Dem der sukker og dem der rynker bryn. Dig. Og dig. Og dig! Jer! Alle læserne :)

Tænk at det er over et år siden jeg var på verdens værste date, lidt over et år siden jeg var på første date med de smukke øjne. Jeg har afleveret speciale, haft nedture, fået job, grædt, grinet, datet og hygget mig med mænd og smukke damer. (veninderne forstås).

Vil bare lige sige at jeg altid er totalt overvældet når jeg ser hvor mange der læser med. Eller klikker sig forbi i hvert fald. Tak for 'ed.

2 kommentarer: