tirsdag den 16. august 2011

om blind dates og mænd uden personlighed

Var på blind date for første gang i rigtig lang tid. Sådan rigtig blind date. Som i, min veninde havde mødt ham i metroen og derefter sendt ham videre til dating med en veninde. En blind date i sig selv er vel ikke noget at skrive lange indlæg omkring, men som overspringshandling blev fortællingen nu alligevel værd at skrive ned. Jeg vil starte med at at stille nogle få men vigtige spørgsmål: Hvornår er et kram et kram? Hvornår er det sent på aftenen at gå hjem fra en date? Hvor meget personlighed har en mælkekarton?

Historien starter en søndag, dagen hvor den blinde date blev afviklet. "Manden fra metroen" havde skrevet med single-kvinden og aftalt at mødes til kaffe og derefter en pirat-film. Altså den lovlige slags vel at mærke, med Johnny Depp i hovedrollen. De to mødes på Vesterbro station kl 20 søndag aften, hvor single-kvinden rækker hånden frem for at hilse på "Manden fra metroen". Han vælger at tolke det som en invitation til at kramme. Hmm.

Turen går nu mod det ærværdige Palads, hvor aftenens film skal ses. "Manden fra metroen" spørger interesseret til single-kvindens speciale, og hun replikkerer med at spørge til hans studie. Det viser sig at "Manden fra metroen" læser jura på tredje år. Altså, han skal starte på tredje år. Han arbejder desuden som sælger for Viasat, hvilket bliver rost og betegnet som et rigtig godt arbejde. 'Man får nemlig sådan nogen gratis biografbilletter, hvis man er en god sælger' siger han begejstret og betaler derefter den nette som af kun fem kr. for to biografbilletter.

"Manden fra metroen" og single-kvinden bevæger sig nu ud på de københavnske gader for at finde en kop kaffe. De kan de nemlig begge rigtig godt lide. En smule skævt går det dog da "Manden fra metroen" spørger til forskellige kaffekæder og bliver overrasket over single-kvindens foragt for Baresso (Ja, jeg er en kaffe-snob) og bryggesystemet Senseo (læs ovenstående). De to vandrer derudaf på en mere og mere fortvivlet jagt på den mørke drik. Samtlige caféer i City er nemlig lukket i dagens anledning.

Til sidst beslutter de to sig for at bevæge sig tilbage mod Palads'et. 'Der er også billigt' siger "Manden fra metroen" begejstret. På vejen tilbage falder snakken på musik, som jo er en af single-kvindens passioner. Igen går det en smule skævt da "Manden fra metroen" beklager sig over at elektronisk musik slet ikke bliver forstået ordentligt. Det er nemlig efter hans mening helt fint at man forfiner et musiknummer med elektroniske virkemidler. Single-kvinden kigger forundret på "Manden fra metroen" og spørger hvad han mener. Elektronisk musik og auto-tune er nemlig ikke det samme i hendes forståelse. Men jo, det er det ifølge "Manden fra metroen", der ikke helt kan se forskellen. Det bliver til en snak om det ægte engagement og kærlighed til musik, hvor de to må blive enige om... Eller rettere, samtalen dør ud da de nærmer sig Palads'et.

---

Efter pirat-filmen (med mr. Depp) bevæger de to - "Manden fra metroen" og single-kvinden sig igen ud i den københavnske aften. Kl. er omkring 23.30 og single-kvinden kigger fortvivlet på sin telefon og udbryder 'Det er vel nok også blevet sent. Hvilken vej skal du?' "Manden fra metroen" bor på Amager og skal i den retning. Den modsatte retning af single-kvinden, hvilken hun fortæller ham diskret ved at nævne Enghaveplads. "Manden fra metroen" ser forlegen ud, men fatter sig og slår armene ud til et kram. 'Bevares' tænker single-kvinden og giver ham et kram. På vej ind i krammet flytter "Manden fra metroen" sit hoved og gør klar til et kys - det har jo været en rigtig date. Single-kvinden overvejer kort hvad det er der foregår, reagerer instinktivt og vender sin kind til, så kysset lander der. De to trækker sig ud af det korte kram og single-kvinden siger at ’det jo har været hyggeligt’ og ’de kan jo skrives ved’. ”Manden fra metroen” beslutter sig for at give det en chance til, slår armene ud til et kram igen, og endnu et kys. En enkelt afvisning kan man jo ikke slutte sådan en aften på. Igen indvilger single-kvinden i at et kram er ganske harmløst, men at kysset nu engang får plads på kinden. Hun vender sig derefter om og går i retning af Enghave Plads, griber i lommen efter telefonen mens hun overvejer hvem hun skal ringe til for at fortælle om ”Verdens kedeligste date”.

Så svaret på jeres spørgsmål må være vel besvarede, en karton mælk HAR faktisk mere personlighed end visse mænd og overspringshandlinger kan tage overhånd.

2 kommentarer:

  1. Er det lidt til grim, at jeg er en lillebittesmule ked af, at jeg ikke dater mere?

    SvarSlet
  2. Taget i betragtning at den aften var den længste i mit liv, og jeg stadig ærgrer mig over at jeg aldrig får de timer tilbage så nej... Den LÆNGSTE aften. *suk*

    SvarSlet