tirsdag den 23. august 2011

samtaler om klamydia

Jeg ved ikke helt hvad det er et tegn på, når man mødes med gode venner på en kaffebar og samtalen ender i samtaler om klamydia. Eller rettere historier om klamydia. Som historien om min veninde der ellers er ret fornuftig og bruger badehætte hver gang, men så kom der en Player forbi. Måske har han smittet hende. Og måske har hun så smittet sin nabo. Eller også har naboen smittet hende, fordi han har været sammen med Hende Den Grimme. Det er en lidt anden historie. Anyways. Min veninde tager til lægen, bliver testet, får svar tilbage om at prøven er POSITIV. Ja, sådan. Ikke positiv, men POSITIV. Shit hva'? Hun får så udleveret to klamydia-gå-væk pakker, afleverer den ene til overboen, der kvitterer med at dumpe hende senere på dagen. Altså, helt ærligt!

Så er der den anden historie og min vens fætter, der til sidste familiemiddag under en kort pause slår i bordet og udbryder "Jeg tror sgu jeg har fået klamydia". Ja, de kommer hinanden ved i den familie skal jeg love for.

Og så min egen klamydia-historie om at jeg jo lige var ret så single for nogle uger siden og fik lidt sukker af en 18 årig. Og nu er jeg måske smittet med klamydia. Fuck. Og så når man dater en mand med smukke, smukke øjne. Og man først kan få taget testen om ti dage. Fuck altså.

Hader klamydia. Kan godt lide kaffe til gengæld.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar