torsdag den 16. august 2012

Sushi - fordi jeg fortjener det

I dag købte jeg sushi til mig selv fordi jeg har menstruation på den der fucked op måde, som det muligvis kun er mig der kan have. Har nævnt det før. Hele kroppen er påvirket. Jeg får en helt særlig fornemmelse i kroppen. Som om den er pumpet lidt ekstra op med luft (selv om det sikkert er vand) og alle led føles bare mærkelige.

Og så er jeg syg på fjerde dag. Hoster som en gammel cecil ryger og forventer at få indersiden af mine lunger at se snart. Bliver ramt af småfeber af og til. Lige nok til at være for syg til arbejde. Lige lidt for lidt til at jeg bliver hjemme.

Men så er det jo rart at man arbejder et sted hvor de har tjek på tingene og sørger for at kontrakt og lønaftale er på... hov vent, nå nej! Det er jo rigtigt. Det har de så ikke. Døgenigte og slamberter, vandaler og hundehoveder, uduelige papirnussere! Så lav dog jeres arbejde!

Derfor købte jeg sushi i dag. Det fortjente jeg. Den var rigtig god :)

Manden med det dejlige smil tog endda forbi i tirsdags og pussede om mig. Mmm...

3 kommentarer:

  1. Man burde som kvinde få et skattefradrag, der kan bruges på forsødelse af den månedlige plage. For eget vedkommende er det ret dyrt at have ultrapms i 14(!) dage og så to sygedage med migræne og mavekramper, når lortet endelig ankommer.

    Er imponeret over, at du kunne nøjes med sushi. Herfra er der carte blanche til MEGET mere!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det Røde Fradrag... Gad vide om de diskuterer det med i dag i Folketingssalen?

      For øvrigt nøjes man da ikke med sushi, det er jo en fest i sig selv :)

      Det lyder forresten voldsomt med 14 dage. Puha, så er jeg sluppet billigt. Jeg er som regel sengeliggende en gang om måneden når jeg har ægløsning, men ellers er det bare det der irriterende ubehag i et par dage. Hvordan fungerer din hverdag når det er så slemt?

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet