tirsdag den 18. september 2012

Noget med at holde sine løfter

Vi prøver lige igen... det var noget med at lave et indlæg om dagen. Så var det jeg var sygdomsramt. Helt præcist er vi nu igang med penicillinkur nummer 2. Jo tak, det er da en fest. Kan afsløre at man bliver ret mast i hovedet af hvad der muligvis er en kold lungebetændelse.

Pt er pillerne gule og smager lidt af metal. Af ikke alvorlige bivirkninger kan nævnes angst og hallucinationer. Brrr... ikke rart. Men det kan være jeg bare begynder at bløde ud af ørene i stedet, eller afstøder huden. Det er fandme hård kost at spise piller. Men det er nu en fest at der bliver gjort noget ved min efterhånden 1,5 månedlige rygeragtige hoste. Giver helt sikkert overboen kamp til larmestregen. Gad vide hvad mine naboer hader mig mest for - når jeg hoster eller når jeg har sex?

Nå men, skal virkelige hive mig selv i ørerne for tiden for at få noget som helst gjort. Og det noget har mest været jobbet, da det selvsagt betaler min husleje, mad og netforbindelsen som er ret essentiel for at jeg kan offentliggøre skrivelser som denne.

Så altså, jeg prøver igen. Vil jo gerne dele ud af mit yderst underholdende liv. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar