Og nej. Jeg er IKKE ved at lave en klassisk "Åh gud, jeg dør uden ham" scene, hvor jeg har forskanset mig i sengen med is, slik og pizza mens jeg ser romantiske film. (Blandt andet fordi jeg meget sjældent kan udstå chick flicks).
Jeg er godt gammeldags syg. Forkølet til op over begge ører, ondt i halsen, kastede op i går, roomie måtte hente pizza og cola. Det er så resterne jeg gumler på nu.
Men helt hulkefri skal jeg da ikke være. Næ nej. For jeg havde aftalt at mødes med ham. Ham der med det dejlige smil. Tirsdag skulle det være. Jeg kunne lige nå træning og hjem i bad inden han havde fri. Som den gode læser ved, så er det sjældent skæbnen smiler så simpelt til mig. Så vi mødtes ca. fem minutter efter jeg var kommet ud fra træning. I fuldt udstyr med træningsbukser, t-shirt, svedigt hår og løbesko. Lige det look man går efter når man skal mødes med ex'en første gang efter et brud. Great!
Og så var han lige der. Så fin og smilende som altid. Med krøllet hår som jeg måtte anstrenge mig for ikke at rode i. Med en mund der smiler og snakker og griner og som jeg har lyst til at kysse. Ikke i dag. Ikke i aften. Ikke mere.
Jeg holdt hovedet højt og smilede og snakkede gennem maden. Jokede med ham, snakkede fortid, os, følelser. Alt gik så nemt. Selv om han stadig ser hende. Den anden. Ikke så meget som en sprække blev åbnet for mig. Han vil gerne ses igen siger han. De blå mærker på hjertemusklen vokser. Av.
Da vi siger farvel krammer vi, og jeg kan dufte ham og mærke ham. Det gør ondt. Han tager min hånd, fletter fingre med mig. Sender signaler jeg ikke kan afkode. Holder om mig. Vi giver slip. Siger farvel.
Nu er det vist på tide at jeg skal videre.
Forøvrigt er min scoreliste væsentligt længere end hans. Bonusinfo?
Jeg er godt gammeldags syg. Forkølet til op over begge ører, ondt i halsen, kastede op i går, roomie måtte hente pizza og cola. Det er så resterne jeg gumler på nu.
Men helt hulkefri skal jeg da ikke være. Næ nej. For jeg havde aftalt at mødes med ham. Ham der med det dejlige smil. Tirsdag skulle det være. Jeg kunne lige nå træning og hjem i bad inden han havde fri. Som den gode læser ved, så er det sjældent skæbnen smiler så simpelt til mig. Så vi mødtes ca. fem minutter efter jeg var kommet ud fra træning. I fuldt udstyr med træningsbukser, t-shirt, svedigt hår og løbesko. Lige det look man går efter når man skal mødes med ex'en første gang efter et brud. Great!
Og så var han lige der. Så fin og smilende som altid. Med krøllet hår som jeg måtte anstrenge mig for ikke at rode i. Med en mund der smiler og snakker og griner og som jeg har lyst til at kysse. Ikke i dag. Ikke i aften. Ikke mere.
Jeg holdt hovedet højt og smilede og snakkede gennem maden. Jokede med ham, snakkede fortid, os, følelser. Alt gik så nemt. Selv om han stadig ser hende. Den anden. Ikke så meget som en sprække blev åbnet for mig. Han vil gerne ses igen siger han. De blå mærker på hjertemusklen vokser. Av.
Da vi siger farvel krammer vi, og jeg kan dufte ham og mærke ham. Det gør ondt. Han tager min hånd, fletter fingre med mig. Sender signaler jeg ikke kan afkode. Holder om mig. Vi giver slip. Siger farvel.
Nu er det vist på tide at jeg skal videre.
Forøvrigt er min scoreliste væsentligt længere end hans. Bonusinfo?
Hvorfor skulle du mødes med ham? For at få det afsluttet? Eller for at sætte fut i gløden igen?
SvarSletJa, hmm... bum. Det var nok noget med at få det afsluttet. Lukke det ordentligt. Der er en del der har spurgt hvorfor jeg overhovedet ville se ham igen og frarådet at jeg gjorde det.
SletTror bare det er godt for mig at få bundet en sløjfe. Håbede måske på mere, men det kapitel er klart lukket.