søndag den 25. november 2012

at komme videre og at komme...

Fangede du også lige den totalt sjove dobbelttydige titel der? Haha for en onkelhumor!

Er bare lige lidt ramt af det der har-ikke-fået-sex-i-fire-uger!!! Og ja, det er ikke længe kære singler, det ved jeg godt. Men det er længe når man er blevet vænnet til. Sådan ca otte måneders regelmæssighed der pludselig afbrydes betyder at man (jeg) nemt bliver distraheret når jeg på venindetur i byen. For der er rædinok nogen fine fine mænd i den her by. Ja bare i den her bydel. Mums! Bliver helt kulret.

Tager frustrationen med ophøjet ro dog, for det er da et tegn på at jeg begynder at mærke min krop på den gode sunde måde. Begynder at mærke i det hele taget. Følelser kan måske få plads igen til at titte frem, udvikle sig og blomstre. Nøjedes dog med at ligge i ske med Karrierekvinden i nat. Hvilket også var hyggeligt, bevares. Det bliver bare godt med en aften på et tidspunkt hvor det er en anden slags visit man får.

Har håndteret hjertesorger i weekenden. Først roomies, den smukke sangerinde, der er havnet lige midt i et oprørt følelseshav. Puha. Har krammet og krammet og krammet og fortalt de hævede øjne og den røde næse at hun er smuk og at det nok skal gå. De vil så gerne, og de er så glade for hinanden og så kan de være så skævt matchende alligevel.

Karrierekvindens hjertekvaler er af en lidt anden art. Store følelser, helt sikkert, men i et langt sejt træk med rutsjebaneture undervejs hvor det til sidst måske holder op med at kilde i maven og bare føles som om man har spist lidt for meget inden turen. Det er slut nu, mellem hende og ham. Ham som hun var så glad for. Som passede så fint og som hun var så begejstret for. Til tvivlen tog overhånd og usikkerheden fik for meget magt. Når det frø først er sået kan det være ligesom ukrudt, som bliver ved og ved og ved.

Jeg kender en fyr (ja, på den måde kender) som fortalte at indtil han mødte hende - the one - havde han følt sig rastløs i større og mindre grad. Hele tiden på vej. Et andet sted hen. Det er måske lidt sådan tvivl og usikkerhed føles som. Som en lille rystelse i sjælen, der bryder overfladen. Når roen indfinder sig er det fordi der ikke er mere tvivl tilbage. Der er bare kærlighed.

I am on the way!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar