tirsdag den 4. december 2012

G-g-g-g-glædelig... ej fuck det

Når det kommer til stykket er jeg et positivt og glad menneske. Det er jeg. 100! Der er bare enkelte ting her i livet som jeg ikke sætter lige så høj pris på som andre. En af de ting, det er julen.

Forstå mig ret. Jeg kan godt lide snevejr og en Nørrebropark der er dækket af sne er ret smuk. Jeg kan også godt lide at tage til julefrokost med vennerne. Nyde det smukke træ hjemme hos mutti juleaften mens vi drikker rødvin og pakker gaver ud. Finde fine gaver til min familie og venner, som de vil sætte pris på. Alt det der. Det kan jeg godt gå med til. Men jeg nægter - NÆGTER - at pynte op til jul derhjemme. Det er sådan blevet lidt et princip efterhånden. Ikke af had, men fordi min julestemning handler om nærvær, kærlighed og omtanke. Min jul handler ikke om julepynt og julemænd og julehjerter og alt det der. Jeg bliver bestemt ikke et gladere menneske af at have 100 nisser stående i vinduet. Jeg bliver heller ikke i bedre humør af dårlige julesange der kører på repeat.

Min roomie har det... lad os sige... en kende anderledes. Den smukke sangerinde, hun glæder sig nemlig til jul allerede i januar. Synger julesange, har kasse til julepynt med påskriften "Må ikke røres!!!". Og indfører små julepynts-tingester i lejligheden i løbet af december. Ganske stille og roligt. En nisse. En pakkekalender. Et julehjerte. En skrabekalender. Sådan, I ved, helt ubemærket. Vi har en deal. Megajulet på hendes værelse. Resten af lejligheden knap så meget. Det er en balance.

Det er SÅ godt jeg ikke er den eneste jeg kender der har det som mig. Længe leve den langbenede! Ja okay. Så er jeg faktisk lidt til falds for honninghjerter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar