Word up til de enlige mødre (og fædre)! Jeg tror at man i dagens Danmark nogen gange glemmer at ligegyldigt hvor finmasket et socialt sikkerhedsnet vi har, hvor sund en opvækst man har haft eller hvor reflekteret og oplyst man kan være om moderskabet så er det sgu ikke lige nemt hver gang.
Min veninde Forfatteren blev fx helt ulykkeligt ked af det forleden fordi hendes dejlige dreng på et år, fik en rosin galt i halsen, hostede den op igen og - ud af det blå - kastede op. Hun skulle til undervisning og måtte aflevere ham til faren (som hun altså ikke er sammen med). Og så, lige der midt i kaffen i en undervisningspause, der ramte moderskabet hende, og tårerne trængte sig på. Fordi, som hun sagde, hvem kan man snakke med om man nu gør det rigtigt? Ingen. Lige der, i det øjeblik, der står man som mor eller far helt alene med al den kærlighed og ømhed og tvivl som følge med at få et barn. For spørgsmålet sad som en knude i maven på hende, om hun nu skulle være blevet hjemme med ham, om han var syg og om hun slet ikke kunne fornemme hvordan han havde det.
Så ren og skær respekt herfra. Kender du en enlig far eller mor? Så giv lige en krammer. De fortjener det!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar