tirsdag den 7. februar 2012

De der mænd så...

Det var jo sådan at jeg har afleveret speciale. Og det skulle fejres på behørig vis i lørdags. Nej vent... vi tager en anden start.

Jeg var syg i fredags, med mega hovedpine og ondt i halsen. Jeg sendte en besked til manden med de smukke øjne. Manden. Skumle... Lige pt er han reduceret til Manden. Skumle. Han skrev tilbage. Jo jo, det gjorde han. Var forbi ham forleden. Har jeg fortalt det? Vi havde IKKE sex. Nej. For det var dårlig timing. You know, den tid på måneden. Så jeg insisterede på at vi næste gang skulle finde en aften der ikke er menstruations-ramt. Han var meget enig. Da jeg kom hjem lå der en mail fra min vejleder om at jeg havde fået 12. 12! (12 er her skrevet i store udråbsagtige størrelser).

Så skulle den store fest planlægges. Sammen med den 30-årige. Stor fest. Der blev købt ind i lange baner. Slush-ice, sodavand, kage og alt det jazz. Den bedste danseliste jeg længe har set. Længe leve spotify! Så var jeg lige på facebook, og chattede med ham med den dybe stemme (uhh). Han ville gerne komme til festen. Det er jo altid dejligt. Han er en sød fyr. Vi snakker godt sammen. Og jeg ville gerne have dejlige mennesker omkring mig til festen. 80 mennesker tilmeldt! Woop!

Fredag ligger jeg så syg. Øv. Nederen. Skrev til Manden. At jeg havde abstinenser. Han var til fest.

Lørdag havde jeg den bedste fest nogensinde. Smil, glæde, latter, dans og dejlige mennesker. Godt humør over det hele. Jeg dansede med veninderne. Og med ham med den dybe stemme (uhh). Tæt. Og meget. Så skulle vi lige over i baren. Vi stod tæt. Meget tæt. Vi holdt om hinanden. Vi stod tættere sammen. Og så kyssede vi. Han kysser godt. Mmm... Han var fuld og ville snart gå hjem. "skal jeg gå med?". Det kunne jeg jo godt. Så vi sneg os ud af festlokalet. Han sagde farvel mens jeg hentede min jakke, med et smørret smil om læberne. Vi gik hjem til ham i snevejret, hånd i hånd, kyssede lidt på vejen. Det var dejligt at kysse ham igen. Oppe i hans lejlighed gjorde vi selvfølgelig mere end at kysse. Vi faldt i søvn i hinandens arme på en rigtig rar måde, en naturlig måde. Kun afbrudt af mig der helt efter bogen bliver SYGT sulten når jeg har drukket, og nøgen måtte trippe ud i Den dybe stemmes lejlighed, finde køkkenet og desperat lede efter noget brød eller lignende. Jeg fandt heldigvis en tomat som kunne gøre det ud for natmad. Det desperate kommer af at hvis jeg bliver sulten, så får jeg kvalme, og hvis jeg får for meget kvalme, så kaster jeg op. Det havde alligevel ikke været så charmerende vel?

Tilbage i festlokalet næste morgen til en uoverskuelig oprydning, der blev hjulpet på vej af cola, musik og gode venner med store tømmermænd. Vi fladede ud efter oprydningen og drak øl, tog på værtshus og spillede pool. Det var dejligt. Jeg skrev til Den dybe stemme, for at sige tak for natten. Han skrev tilbage. Med det samme. Hvilket er stort for sådan en som mig der har datet en mand der kan være flere dage om at svare. "selv tak" skrev han. Dejligt.

Jeg har også skrevet til Manden. Han skrev tilbage. Jo jo. Det gjorde han da. Mandag skrev han tilbage. At han ikke kunne hjælpe mig med mine abstinenser fra sidst jeg så ham. Jeg sidder og genlæser hans beskeder for rigtig at drysse salt i såret. Han ved ikke hvornår han har tid. "Sorry. Kan ikke gøre så meget". Hvad fanden er det for en besked? Så jeg spurgte om det betød at han ikke vil ses mere. Og nu sidder jeg her og venter på at han ringer.

Derfor skumler jeg. Fordi det åbenbart er svært at have et ubesværet knalde-forhold til en 30-årig. Fordi jeg vælger at have sex med en ven. Fordi jeg er arbejdsløs og har sagt op på kaffebaren. Øv. Skumle. Hmm. Mændene får skylden i dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar