mandag den 13. februar 2012

jeg sagde jo det ville blive langt og ulideligt

Han har lavet en video, til nytår, hvor jeg inddirekte er nævnt. Han har en ED-profil som han har været logget ind på den 6. januar.

Hvorfor er det, at dem man falder for altid formår at trykke på de ømmeste punkter? Og ikke bare i øjeblikket, men det får lov at fylde i tid. Mere og mere breder det sig ud over det der lille hjerte der bare prøver sit bedste for at puste sig op og blive helt, sundt og raskt. Når det så ligger der, det der smerte, savn og tomhed, så er det ligesom en stor tung dyne der maser sig nedad. Av. Det maser sig helt ned i maven og vokser sig stort og tungt. Så stort at appetitten svigter og så tungt at søvnen bliver rastløs.

Hvorfor var jeg så dum at google ham? Hvorfor har han lige en profil der hvor jeg har en? Hvad gør jeg lige når vi falder over hinanden derinde? Skal jeg kontakte ham med endnu mere smerte til følge? Eller med chancen for at det kunne blive genoptaget?

Jeg ved at alle mine veninder sender bistre blikke i min retning når jeg nævner det, men åh de følelser. De er fandme ikke nemme at styre. Tænker at dyrke det hele lidt med alt for meget rødvin, tårer og gode veninder snart. Øv!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar