søndag den 28. oktober 2012

blomster fra bollevennen

Det var meningen at det her indlæg skulle handle om hvad det lige er for nogen signaler en mand sender når han kommer med blomster på ens fødselsdag. Jeg tænkte at skrive noget vittigt og sarkastisk om mine følelser versus hans. Og at det virkelig var fine blomster.

Men jeg har grædt hele dagen i går og i dag. For han er ikke længere min. Det er slut. Og jeg græder stadig. For jeg har jo nok haft stærkere følelser for ham end jeg har turdet indrømme overfor mig selv.

Vi havde en aftale om frokost. Jeg kom hjem til ham og fik et hurtigt kys. "Vi skal lige snakke sammen". Det ved man jo godt hvad betyder. "Jeg har mødt en". Av. Et slag i maven og et hjerte der vrider sig. Den første tåre trillede ned over min kind. Flere fulgte efter de næste mange timer. Også efter vi havde sex. Ja, jeg ved det godt. Dumt. Virkelig dumt.

Jeg slettede ham som ven på facebook i går og har stadig mærker på mit tastatur efter de tårer der faldt der. Endte med at drikke mig godt og grundig fuld i går. Skal hilse og sige at det virker i øjeblikket. Ikke så meget længere.

Så nu er spørgsmålet om jeg er så ked af det fordi jeg har mistet eller fordi jeg har mistet ham?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar