søndag den 6. november 2011

om hvorfor jeg blogger og hvor det fører hen

Mine indlæg bærer muligvis præg af at jeg på ingen måde er journalistisk uddannet. Der er ikke så meget bearbejdning. Der er ikke en eller anden klar ide med hvor denne blog fører hen. Teksterne er til tider lidt kluntede. Til gengæld er der en masse ærlighed, som jeg håber vejer op for resten.

Nå men, det er egentlig en masse tanker der alligevel ligger bag denne forholdsvis tilfældige blog. Historierne om kiksede dates, og mit mildes talt elendige forsøg på at få en aftale i hus med ham der spøger for tiden. Hvorfor der ind i mellem kommer en tungsindig kommentar til livet, eller harme udråb. Der er mig, mine erfaringer, min historie, som egentlig ikke er så særlig og speciel. Og så alligevel.

Der er en fortælling om et brud, som nogen kaldte en skilsmisse. Der er min mor som jeg har så komplekst et forhold til. Der er min familie, der på ingen måde er en kerne. Der er to turbulente år med sygdom og omvæltninger som jeg rigtig gerne vil fortælle om, men som kræver noget tid.

Lige nu lever jeg mit liv lidt i afmålte projekter. Det første er at aflevere et speciale den 1. december, så jeg kan afslutte mit studie. Hvad der kommer derefter må tiden vise. Men jeg lover at fortælle min historie, hvis du har lyst til at læse med.

4 kommentarer:

  1. Ja, det er svært at skildre et helt liv og et helt menneske. Men jeg synes, du deler de enkelte facetter godt og ærligt. Skidt med skrivestilen, ærlighed vinder til enhver tid som det mest læsværdige.

    SvarSlet
  2. Jeg er ny hos dig, men helt klart med!

    Bare skriv, det funker!

    SvarSlet